Sjå fjella,
speglar seg i vatnet,
det er ein song dei syng,
med morelden som leikar seg,
mot baugar til truas båtar.
Sjå fjella,
dei mistar synet,
der fjorden ligg frodande,
i uveret som herjar,
med knytte nevar mot stranda.
Sjå fjella,
dei mister ikkje fatninga,
men ventar på spegelens heimkomst,
som kjem,
når ein minst ventar det.
